Blut, das ungefiltert aus der Vene eines Spenders in einem dafür vorgesehenen Gefäß aufgefangen wird, bezeichnet man als Vollblut. Vollblut umfasst somit sämtliche physiologisch vorkommenden Blutbestandteile, wie Zellen, Proteine und alle lösliche Komponenten. Je nach Körpergröße beträgt das Blutvolumen eines erwachsenen Menschen etwa 4–6 Liter.
Hauptbestandteile von Vollblut
Blod består af ca. 55-60 % plasma og 40-45 % cellulære komponenter. Plasma består hovedsageligt af vand (ca. 90 %), proteiner (såsom albumin, koagulationsfaktorer og immunoglobuliner) samt elektrolytter, næringsstoffer og metaboliske slutprodukter. De cellulære komponenter omfatter erythrocytter (røde blodlegemer), leukocytter (hvide blodlegemer) og trombocytter (blodplader).
Blodet transporterer ilt og kuldioxid, næringsstoffer, affaldsstoffer, varme og forskellige aktive stoffer (f.eks. kroppens egne cytokiner og indtagne lægemidler) gennem kroppen via et omfattende netværk af arterielle og venøse kar.
Dannelsen af blodceller (hæmatopoiese) foregår i knoglemarven ud fra multipotente hæmatopoietiske stamceller (HSC). Disse differentieres til forskellige forstadieceller, som modnes til de tre hovedgrupper: erythropoiesis (dannelse af erythrocytter), leukopoiesis (dannelse af leukocytter) og thrombopoiesis (dannelse af thrombocytter).
Fuldblod og celleseparation
Die Isolation von Zellen oder Zellbestandteilen aus Vollblut ist ein zentraler Schritt in der Forschung und Diagnostik. Um gezielt die Funktion bestimmter Zellen zu untersuchen oder molekulare Analysen durchzuführen, müssen diese Zelltypen zunächst rein und getrennt vorliegen. So lassen sich Störeinflüsse durch andere Blutbestandteile vermeiden, Experimente werden reproduzierbarer und Ergebnisse aussagekräftiger. Gleichzeitig ist die Isolation entscheidend für therapeutische Anwendungen, etwa in der Zelltherapie oder bei Immunmodulation, wo hochreine Zellpopulationen benötigt werden.
Fuldblod og antikoagulation
For at kunne identificere specifikke celler eller cellepopulationer, som f.eks PBMC.For at kunne isolere blod direkte fra fuldblod er det vigtigt at blande blodprøven med antikoagulanter. Uden antikoagulanter (især plasmatiske antikoagulanter) ville blodet størkne, og en ren adskillelse af cellekomponenterne ville ikke være mulig. Afhængigt af analysen bruges der forskellige antikoagulanter til at bestemme blodets cellemorfologi, koagulerbarhed eller kemiske sammensætning.
Antikoagulation beskriver hæmning af blodets koagulation gennem indgivelse eller tilsætning af antikoagulerende stoffer. I forbindelse med tapning af fuldblod betyder det, at blodet stabiliseres under eller umiddelbart efter tapningen ved at blande det med antikoagulerende stoffer. Det forhindrer koagulation og stabiliserer blodet til videre behandling. De vigtigste antikoagulanter kan kategoriseres i tre hovedgrupper:
1. plasma-antikoagulanter til blodprøver og transfusioner
2. direkte og indirekte hæmmere af blodkoagulation (systemiske antikoagulantia)
3. hæmmere af blodpladeaggregering (indirekte antikoagulantia)
Systemische Antikoagulantien als auch Thrombozytenaggregationshemmer werden als Medikamente eingesetzt, wirken im Körper (in vivo), und sind für die Zellseparation nicht geeignet.
Antikoagulantia til fuldblod og plasma
Plasmatiske antikoagulantia bruges hovedsageligt til blodtapning og blodkonservering. De forhindrer blodets koagulation uden for kroppen (in vitro) ved at binde eller inaktivere koagulationsfaktorer eller calcium (som er afgørende for blodets koagulation).
Die wichtigsten plasmatischen Antikoagulantien sind EDTA (Ethylen-Diamin-Tetraessigsäure) Citrat (z. B. Natriumcitrat) und Heparin.

EDTA Lösung, 0.2 M in PBS
Sterile Lösung (Chelatbildner) zur Verhinderung der Aggregation von Thrombozyten
Fazit
Blut ist ein unverzichtbares Forschungsmedium, da es zahlreiche zelluläre und lösliche Bestandteile enthält, die Einblicke in physiologische Prozesse, Krankheitsmechanismen und therapeutische Ansätze ermöglichen. Entscheidend für aussagekräftige Ergebnisse sind jedoch eine sorgfältige Probenvorbereitung und der Einsatz professioneller Produkte zur Zellanreicherung, um Blut optimal für Forschung und Diagnostik nutzbar zu machen.